Jeg har tidligere skrevet om, at vi på det brugerdrevne internet har forskellige standarder, alt efter hvad vi foretager os: Facebook til netværk, iTunes til musik, Google til søgning osv.
Men nu fortsætter softwaregiganten Microsoft i sit forsøg på at komme ind på søgemarkedet.
Senest forlyder det, at de har købt domænenavnet kuno.com og vil bruge det til at erstatte Windows Live Search.
Idéen er da god, men jeg forstår ikke, at Microsoft bliver ved med at poste penge i noget, der er så langt fra deres primære fokus, nemlig styresystemer og servere.
Hvorfor ikke fokusere på det, de er gode til – og lade kampen om verdensherredømmet ligge til en anden dag?
Computerworld: Er Microsoft på vej med navneændring?