Har du prøvet Delicious?

Delicious logoerDelicious laver det, man populært sagt kan kalde crowdsourced links. De kalder sig selv en social bookmarking-service, hvilket betyder, at de links man bookmarker, eller tilføjer til sine favoritter.

Delicious virker ved, at man installerer en toolbar, som ud over en masse funktionalitet erstatter genvejen CTRL+D, der ellers bruges til at tilføje den side, man er på, til sine favoritter.

Alle bookmarks på Delicious har tags (selvom det er valgfrit), hvilket betyder, at du slipper for at organisere dine bookmarks i mapper; du skriver blot en række nøgleord, som du ved, du kan finde linket med på et senere tidspunkt.

Tagsene bliver delt med alle andre på Delicious – med mindre du gør linket privat – og kan således aggregeres sammen med andre brugeres tags – deraf crowdsourcing.

Delicious har en forside, som viser, hvilke links der er populære på Delicious lige nu, samt hvilke links, der er populære på Twitter lige nu. Det gør de ved at samle links fra Twitter og vise dem, flest har delt – simpelt, men det virker efter hensigten.

Fordi de andre brugere på Delicious ligner mig meget – f.eks. er programmører, interesserer sig for sociale medier, design osv. – vil de links, de gemmer, være relevante for mig. Så jeg bruger Delicious som en kilde til nyheder. Jeg behøver derfor ikke abbonnere på en masse blogs, men blot kigge på Delicious et par gange om dagen, hvilket passer godt til mig – det gør ikke så meget, hvis jeg misser en dag.

Jeg glæder mig til, at vi kommer til at se det samme med almindelige nyheder, så jeg slipper for at holde øje med sites som eb.dk, jp.dk, bt.dk, osv. Hvordan det skal ske, ved jeg ikke, men det kommer nok til at have at gøre med Facebook eller Twitter.

Indtil da: Tag et kig på Delicious – og Twitturls, som aggregerer links fra Twitter.

Tags: , , ,

One Response to “Har du prøvet Delicious?”

  1. [...] har tidligere skrevet om Delicious, som er en social bookmarking-side. Her giver det mening at lave tagging, fordi de har [...]

Leave a Reply