Jeg har lyst til at fortælle, hvordan jeg endte i København og fik mit drømmejob som programmør, da det i realiteten var en masse tilfældigheder, der virkede sammen, så det skete.
Det hele startede i Bjerringbro (hvis den overhovedet findes på Google Maps 
), hvor jeg var godt i gang med en uddannelse som elektronikmekaniker.
Det var egentlig ikke det, jeg gerne ville, men for at blive datamatiker eller datalog skulle man først have gået på gymnasiet, og dét havde jeg prøvet uden held. Så jeg var i gang som elektronikmekaniker.
Heldigvis havde jeg en arbejdsgiver, som gav lov til, at jeg lavede et lagerbeholdningssystem i ASP, og efterfølgende fik det indført i den afdeling, jeg var i. (når jeg kigger tilbage på den kode, jeg lavede tilbage i år 2000 ligner det faktisk meget det, jeg ville lave i dag — hvis vi taler klassisk ASP).
Nå, men en dag sad jeg sammen med en kammerat, og vi morede os med at få fremmede mænd til at tro, at vi var en flot pige uden webcam. Det resulterede i nogle ret groteske billeder, som jeg jo selvfølgelig – som 20-årig – absolut måtte sende rundt til alle mine venner.
På det tidspunkt var jeg en tro bruger af IRC, som man vel kan kalde chat for nørder (undskyld, drenge).
Nå, men jeg var i hvert fald ved at blamere mig godt og grundigt med de billeder, vi havde taget dagen i forvejen.
Det resulterede i, at en person på chatten fattede interesse for, hvad jeg mon var for en. Hun skrev en privat besked til mig, snakken gik, og snart fandt jeg ud af, at hun manglede en programmør til et projekt, hvor hun var projektleder.
Det var jeg selvfølgelig klar på, så den efterfølgende weekend – eller efter et par uger – rejste jeg til København med firetoget for at deltage i projektopstarten.
Der skete så det, at jeg under udførslen af projektet blev noget lun på den pågældende projektleder. Jeg ville i hvert fald gerne se hende igen.
Så efter jeg tog tilbage til Bjerringbro, snakkede vi tit sammen i telefonen – jeg tror aldrig, min telefonregning har været så høj!
Det hele endte med, at jeg gerne ville flytte til København; hun trak i nogle tråde, og jeg fik tilbudt mit første job som programmør – et drømmejob for en som mig.
Forholdet holdt ikke så lang tid, men nu var jeg jo i København, så hvorfor ikke få det bedste ud af det.
Tak til min arbejdsgiver – du ved, hvem du er.
Og tak til pigen for at have fået mig til København – det fik jeg vist aldrig sagt dengang.
Det var lidt om mig – hvordan er DU havnet i dit drømmejob?
