Posts Tagged ‘Glæde’

Hvad giver en glad kunde?

Wednesday, September 16th, 2009

Er kunden glad, er du også glad, for så får du både penge i kassen og en ambassadør, som – gratis – sender andre nye potentielle kunder videre til dig. Jeg håber, at nedenstående kan inspirere dig til at gøre endnu mere for dine kunder.

1. Afstem kundens forventninger
En kunde har som regel ikke problemer med at vente lang tid på en vare, hvis bare de er informeret om den omtrentlige leveringstid. Kan du ikke overholde den aftalte leveringstid, så vær proaktiv og informer kunden om forsinkelsen – de finder jo alligevel ud af, at varen er forsinket, så du kan lige så godt være på forkant, og ikke være strudsen der stikker hovedet i jorden, mens den venter på godt vejr :-)

2. Overhold aftaler
Når du har lavet en aftale med kunden, så har du bare at overholde den. En forsinket vare kan sammenlignes med, at du har en date, og daten så bare bliver væk uden at give besked. Ikke så fedt, vel? Banalt, ja, men lige så vigtigt.

3. Giv kunden ret
Endnu en banalitet – men: Kunden har altid ret – næsten :-) Der vil være tilfælde, hvor kunden er direkte urimelig, og her må du selvfølgelig bruge din egen dømmekraft. Men som udgangspunkt har kunden ret, for er der noget kunden vil have, så er det det, kunden skal få. Punktum.

God fornøjelse.