Jeg hader Windows Vista. Hader, hader, hader. Fik jeg ikke udtrykt mig klart nok? Hader.
Jeg er gennem de sidste to år dagligt blevet generet af Windows Vistas indbrud i min hverdag. Den formår simpelthen hele tiden at forstyrre mig på helt uforklarlige nye måder. Ikke til at tage. Jeg gik så langt som til at skifte til Mac. Problem solved.
Men jeg bruger stadig en Lenovo-bærbar til det arbejde, jeg trods alt er nødt til at udføre på Windows. Det er bl.a. mit SAXO-arbejde, hvor vi bruger .NET, som i øvrigt er en dejlig platform. Det er altså ikke Microsoft (ikke altid i det mindste
), jeg er ked af, men Windows Vista.
Nu har jeg så været ved at installere nogle virtuelle maskiner på min Mac, hvor jeg har brugt den Windows 7-licens, der følger med mit MSDN-abonnement. Og jeg blev imponeret. Det virker som om de har taget alle de ting, jeg har været træt af ved Vista, og lavet det om, gjort det bedre.
I dag tog jeg så skridtet til at installere Windows 7 som mit primære PC-styresystem. Og jeg er så imponeret. Alt kører hurtigere. Den starter hurtigere. Internet Explorer starter hurtigere, og kører generelt hurtigere. Virkelig godt.
Jeg kan kun anbefale, at hvis du kører Windows Vista, så få din computer opgraderet til Windows 7. Du vil ikke blive skuffet.
Lige til inspiration, så er her dagens EDBpriser på Windows 7:
- Windows 7 Home Premium – 885 kr.
- Windows 7 Professional – 2112 kr.
- Windows 7 Ultimate – 2.051 kr.
- Windows 7 Professional (opgradering) – 1.309 kr.
En hjemmelicens til 885 kr. eller professionel opgradering til 1.309 kr. Ikke galt vel? Se så at få opgraderet
Og nej, jeg er ikke blevet betalt af Microsoft for at skrive dette indlæg.