Det er resultatet af et forlig mellem Microsoft og EU, som har til formål at udvande Microsofts monopol. Udmærket, tænker man, endelig kan vi få nogle andre browsere på bordet – Firefox, Safari, Chrome osv. Men det man ikke lige tænker over er, at det er *alle* brugere af Windows (i Europa eller EU), der skal tage stilling – ikke kun nye brugere, der lige har købt eller installeret systemet.

Det betyder, at en masse mennesker på 50-60-70 år, hvoraf mange måske ikke har det store begreb om browservalg, bliver tvunget til at tage stilling, selvom de måske er udmærket tilfreds med Internet Explorer – også selvom de, ja, bruger en monopol-browser.

Det virker så tåbeligt at tvinge tilfredse brugere til at tage et valg, som de 1. ikke har forudsætning for at tage, og 2. ikke får noget ud af. Jeg mener også vi skal af med monopolet – men ikke ved at straffe halvdelen af brugerne.

Bogen kan downloades her.

I 2001 var der ikke noget, der hed “tagging” eller “brugerdrevet”. Internettet var stadig på sit spæde stadie. Prøv bare at indtaste nogle adresser på Internet Archive og se, hvordan hjemmesiderne så ud – de var ikke særlig avancerede.

En af de ting, jeg tænkte meget over var, hvordan man ved hjælp af nøgleord kunne binde forskellige indlæg sammen – det er det, vi i dag kalder tagging. Men jeg blev desværre stoppet af, at jeg ikke kunne finde ud af, hvordan jeg skulle adskille steder fra mennesker – jeg ville gerne tagge mine indlæg med de mennesker og steder, som indlæggene handlede om.

Men for mig blev det til en simpel hjemmeside – og som Daniel Frost betegner den, kunne den vel egentlig godt kaldes for en simpel blog. Men hjemmesiden døde, for der var ikke nok dynamik, og jeg fik den ikke opdateret – og jeg manglede taggingen.

Jeg synes, det kunne være sjovt at lave en dagbog, hvor man hver dag beskriver, hvad man har lavet, inklusiv billeder og tagging af steder og mennesker. Findes der et site, der understøtter dette? Måske bare en WordPress-weblog, eller noget i retning af Nokia Lifeblog.

Er der nogen, der kender et system til dette (udover Tumblr og WordPress), så skriv gerne en kommentar – det kunne være interessant at se.

En iteration er, som navnet siger, noget man går igennem. Man kan forestille sig en hjemmeside som et utal af iterationer, hvor hver iteration er et sæt ændringer.

Iterativ udvikling er også det, man benytter i det agile mindset Scrum, hvor man decideret planlægger projekter inddelt i iterationer eller sprints.

For mig betyder iterativ udvikling, at jeg ikke behøver have det hele på plads i første omgang. “Good enough is perfect,” som der står på en sticker, jeg har fået fra Social Square.

Det betyder, at vi med vilje ikke laver løsningen perfekt fra starten. Vi laver kun det absolut mest nødvendige, og venter med at udvikle flere features til de efterfølgende iterationer. Giver det mening?

Jeg oplever tit, når jeg skal starte et nyt projekt, både privat og på arbejdet, at jeg kommer til at tænke version 1.0 som meget mere gennemført end den egentlig bør være. Vi skal tænke meget mere i “beta”-tankegangen, og lægge ting ud, som med vilje ikke er helt færdige (men selvfølgelig skal kunne bruges) En ekstra bonus er, at på den måde oplever vores brugere også, at der sker en udvikling på hjemmesiden.

Når vi først skal i gang med iterativ udvikling – eller Scrum – kan det virke provokerende på os, fordi vi ofte er perfektionister. Men når vi først får det ind under huden… Prøv det.

Læs mere:

• Iterative and incremental development
• Scrum

Jeg er gennem de sidste to år dagligt blevet generet af Windows Vistas indbrud i min hverdag. Den formår simpelthen hele tiden at forstyrre mig på helt uforklarlige nye måder. Ikke til at tage. Jeg gik så langt som til at skifte til Mac. Problem solved.

Men jeg bruger stadig en Lenovo-bærbar til det arbejde, jeg trods alt er nødt til at udføre på Windows. Det er bl.a. mit SAXO-arbejde, hvor vi bruger .NET, som i øvrigt er en dejlig platform. Det er altså ikke Microsoft (ikke altid i det mindste ), jeg er ked af, men Windows Vista.

Nu har jeg så været ved at installere nogle virtuelle maskiner på min Mac, hvor jeg har brugt den Windows 7-licens, der følger med mit MSDN-abonnement. Og jeg blev imponeret. Det virker som om de har taget alle de ting, jeg har været træt af ved Vista, og lavet det om, gjort det bedre.

I dag tog jeg så skridtet til at installere Windows 7 som mit primære PC-styresystem. Og jeg er så imponeret. Alt kører hurtigere. Den starter hurtigere. Internet Explorer starter hurtigere, og kører generelt hurtigere. Virkelig godt.

Jeg kan kun anbefale, at hvis du kører Windows Vista, så få din computer opgraderet til Windows 7. Du vil ikke blive skuffet.

Lige til inspiration, så er her dagens EDBpriser på Windows 7:

• Windows 7 Home Premium – 885 kr.
• Windows 7 Professional – 2112 kr.
• Windows 7 Ultimate – 2.051 kr.
• Windows 7 Professional (opgradering) – 1.309 kr.

En hjemmelicens til 885 kr. eller professionel opgradering til 1.309 kr. Ikke galt vel? Se så at få opgraderet

Og nej, jeg er ikke blevet betalt af Microsoft for at skrive dette indlæg.

Løsningen jeg er kommet frem til: 3PT – PowerPoint Project Tracking

Eller på dansk: Projektstyring via PowerPoint.

3PT er en løsning, hvor user stories gemmes som PowerPoint-slides, hvor der er plads til en titel og en lille beskrivelse. Efterhånden som man løser den enkelte user story, giver man den en baggrundsfarve, f.eks. gul, for at angive, at man er i gang med denne opgave. Når man er færdig, giver man den en anden farve, f.eks. grøn, så det er nemt at overskue, hvad der er lavet, og hvad der er tilbage.

Her er et eksempel:

I eksemplet har jeg brugt Google Docs, fordi det er tilgængeligt for alle, men samme setup kan laves i PowerPoint og andre lignende programmer.

Bruger man et af de større programmer, kan man også lave en oversigt over alle slides for på den måde at få et overblik over sit projekt.

Fordelen ved at bruge Google Docs frem for eksempelvis PowerPoint er, at dokumenterne kan deles frit med andre projektmedlemmer, så f.eks. projektlederen har adgang, ligesom eventuelle andre programmører, der er del af projektet.

Når projektet er færdigt, arkiveres filen, og man går videre til næste projekt via Scrum eller en anden projektmodel.

Hvad synes du? Fordele, ulemper?

På SAXO har vi åbnet op for næsten alle vores data via vores API. Det betyder – når API’et bliver færdigt – at andre vil kunne lave en komplet kopi af SAXO på deres egen platform.

For os selv betyder det, at API’et kan bruges, når vi vil lave en mobil udgave af hjemmesiden – hvilket så kan outsources, fordi det bygger på API’et og ikke kernen af systemet.

Prøv at tænkte på, hvad der ville ske, hvis alle åbnede op for deres data. Hvis Føtex, Bilka og Brugsen åbnede op for deres data, så kunne vi lave nogle ret vilde prissammenligningsmaskiner. Men der kommer til at gå nogle år før dét sker. Jeg skyder på 5 år.

Hvis man skal tale om at give det et navn, så tror jeg, at Web 3.0 vil være det, at alle data er åbne, og at disse data flyder frit fra site til site. Så betyder det ikke så meget om man er på Facebook eller MySpace, men mere at man er “en del” af nettet. Så vælger man selv, hvilken platform, man vil bruge. Denne platform vil så sørge for integrationen med Facebook, MySpace og Twitter.

Nå – det var lige et par tanker om åbne data. Gå nu hen og åbn din database!

Uddrag fra artiklen:

Den danske bogbranche er kastet ud i et udskillelsesløb, der vil ændre branchen for altid. Men hvem bliver vinderne og taberne på morgendagens frie marked? Forlagene, forhandlerne, forfatterne eller forbrugerne? De foreløbige prognoser tyder på boghandlerdød, bestsellerisme og et mindre varieret udbud. Til gengæld vil internetsalget eksplodere, tilgængeligheden blive større og bøgerne billigere.

Se artiklen her

I dag sad min stedmor (ja, hun er en sød stedmor ) og talte i fastnettelefon, og det slog mig, hvor sjældent et syn, det efterhånden er.

Jeg har selv en *slags* fastnetforbindelse derhjemme, da jeg har Fullrate, som altid leverer IP-telefoni sammen med deres ADSL. Men jeg bruger det ikke.

For hvorfor skulle jeg havde en fastnetlinie, når jeg alligevel altid har min mobiltelefon på mig. Hvorfor skulle jeg have en telefonsvarer at aflytte, når jeg kom hjem? Kan jeg ikke lige så godt gøre det på farten – når det sker?

Den seneste måned har mit internetbrug ændret sig drastisk, efter jeg købte min første Android smartphone, HTC Magic. Jeg valgte Magic frem for Hero, da det var min opfattelse, at den gav en mere “ægte” Google-følelse. Det holder vist meget godt stik.

Jeg har nu købt mobilt bredbånd hos Telmore (hvor jeg i forvejen ringer gratis til det meste af min familie via Telmore-til-Telmore), hvilket gør, at jeg kan klare mange ting på telefonen, som jeg ellers ville have været nødt til at gøre på computeren. (F.eks. opdatere min Twitter-profil, checke Facebook og skrive min mail).

Mens jeg skriver dette indlæg, ved jeg egentlig ikke rigtig hvor jeg vil hen med det, udover at give udtryk for min fascination af, hvor hurtigt verden bevæger sig i dag. Mens jeg skriver, sidder jeg trådløst på min Mac og hører netradio på min telefon via samme netværk. Syyyygt

Nå – bær over med mig – jeg skulle lige have afløb for min fascination. Tak fordi du lyttede

I dag kan man læse, at turistbureauet VisitDenmark’s direktør har sagt op eller er blevet fyret ovenpå den pågående fadæse, hvor VisitDenmark i samarbejde med et reklamebureau har forsøgt at få flere til at kende til Danmark ved at lægge en løgnehistorie ud på YouTube.

Historien går ud på, at en angiveligt enlig mor leder efter faren til sit barn. Det er blevet til en viral historie på YouTube, og historien er postet vidt og bredt fra Facebook til blogs til Twitter:

(Videoen er nu fjernet af VisitDenmark)

Nu kom det så frem, at hele historien var en ren løgn, VisitDenmark får en masse dårlig omtale, og Danmark bliver stillet i et dårligt lys – arh, måske ikke så dårligt, men alligevel.

Jeg synes det er et glimrende eksempel på, hvad der sker, når man forsøger at lyve over for kunderne eller brugerne for at få sit budskab frem; løgnen kommer altid frem. Fejlen ligger ikke hos reklamebureauet eller hos direktøren. Den ligger dybt inde i virksomhedens kultur, som her giver reklamebureauet lov til at fortælle en lodret løgn.

Min opfordring er: Fortæl *altid* sandheden, også selv om du kunne tjene nogle hurtige penge ved at gøre det modsatte. Ja, det lyder nærmest som noget, din mor kunne sige – så i dagens anledning er du velkommen til at kalde mig mor! (det var selvfølgelig for sjov – du må ikke kalde mig mor! )