Archive for the ‘Indhold og tekst’ Category

Brugerne ser ikke vores bannere

Tuesday, November 18th, 2008

Forskning fra usability-ekspert Jakob Nielsen viser, at brugerne til stadighed bliver mere blinde, når det kommer til at lægge mærke til de grafiske bannere på vores hjemmesider.

Forskningen viser ved hjælp af eye-tracking, at øjet kort sagt scanner hen over banneret uden at lægge mærke til det. For os, som i mange år har benyttet os af bannere til at tiltrække brugernes opmærksomhed, må det da være dårligt nyt.

Og så alligevel. For mens brugerne overser vores bannere, vil de stadig se vores tekst. For teksten er nemlig en del af det, der bliver set, når brugeren skal læse en hjemmeside.

Det er derfor en smal sag at konvertere de gammeldags grafiske bannere til nye tekstbaserede bannere. Det er det, vi ser hos Google AdWords, som i dag har stor succes.

Hos SAXO betyder det, at vi har udskiftet de grafiske bannere med et nyt, tekstbaseret design lavet af CustomerSense:

Ud fra Jakob Nielsens forsking at dømme, skulle forskellen være markant.

Jeg håber, dette kan være til inspiration næste gang, du står over for at skulle lave et nyt banner. Har du ikke mulighed for at skifte til rene tekstbaserede bannere, kan du alternativt integrere mere tekst i dine grafiske bannere – men husk et call to action.

Se også: Eyetracking Research into Web Usability

Derfor betyder navnet alt på nettet

Monday, November 17th, 2008

I gamle dage betød det ikke så meget, hvad din butik hed. Den kunne hedde Bager, Købmand, Legetøj eller noget lignende. Hvorfor? Fordi det, der betød noget, var hvor butikken lå og ikke hvad den hed.

I Las Vegas hedder alle kasinoerne noget forskelligt; The Mirage, Four Queens, Monte Carlo osv. Hvorfor? Fordi der er mange om budet. Her er det ikke kun placeringen, men også navnet, der betyder noget. Det er den måde, de adskiller sig på.

På nettet er det radikalt anderledes. Her betyder det ikke noget, hvor butikken ligger, men hvad den hedder. Adressen er skiftet ud med navnet. Hvor man i gamle dage kunne huske en butik ud fra adressen, kan man i dag kun huske den ud fra navnet. Derfor betyder navnet alt.

Som mennesker er vi kognitive væsener. Det betyder, at vi ikke husker et generelt navn, men har brug for, at der bliver knyttet en følelse eller oplevelse eller noget andet til. F.eks. husker jeg bedst navne på nye bekendtskaber ved at knytte dem til en person, jeg allerede kender.

Det er vigtigt, at vi tænker over dette, når vi skal lave et nyt site eller starte en ny virksomhed. For selve det, at vi har et godt navn kan være afgørende for vores overlevelse på nettet.

Til inspiration: Hvorfor hedder en iPod en iPod?
Læs også: Sådan navngiver vi vores sites

Sådan navngiver vi vores sites

Monday, November 17th, 2008

Jeg har lyst til at skrive lidt om, hvordan vi navngiver vores sites. Hvilke fordele og ulemper, der er ved forskellige måder at navngive på.

Det er min klare holdning, at et navn skal være generisk (ikke ligne noget andet) og samtidig være nemt at huske. Det betyder, at et navn som CD-butik.dk ikke er særlig godt, mens et navn som CDSkiven.dk er godt – det ligner ikke noget andet, og er nemt at huske.

Bo i byen’s hjemmeside har de valgt et domæne ved navn skrivdigopnu.dk frem for boibyen.dk. Det må skyldes, at de ikke har kunnet få boibyen.dk, da det er optaget af en anden.

I dette tilfælde ville jeg simpelthen have valgt et andet navn, for det virker ulogisk at have et domæne, der ikke stemmer overens med navnet på sitet.

Hos SAXO skiftede vi af samme årsag i 2005 fra e-boghandel.dk til SAXO.com – vi ønskede et domænenavn, der var generisk og nemt at huske.

Dette kan måske være værd at have med, næste gang du står overfor at skulle lave et nyt site eller starte en ny virksomhed.

Læs også: Få dit eget navn 2.0

Godt indlæg om det at blogge

Friday, November 14th, 2008

Computerworld har et godt blogindlæg om det at blogge, og hvor vi som bloggere er på vej hen.

Læs indlægget: Blogosfæren er ved at blive gammel og gråhåret

Kanal 5 indfører in-show reklamer

Monday, November 10th, 2008

Kanal 5 er nu begyndt at indføre reklamer under deres tv-programmer. Vi kender det allerede fra andre kanaler som TV 3, som under deres tv-programmer reklamerer for andre kommende programmer. Men nu er Kanal 5 altså begyndt at bruge det til regulære reklamer, i dette tilfælde for den kommende julebryg.

Det er en interessant udvikling, som jeg mener er værd at følge. Hvis tv-kanalerne var brugerdrevne ville vi med sikkerhed ikke have reklamepauser midt i programmerne. Men da reklamerne desværre er nødvendige for at kanalen kan overleve, kunne alternativet blive in-show reklamer, som Kanal 5 nu giver et eksempel på. Interessant.

Se også: New breed of TV ads popping up

To ting aviserne gør godt

Thursday, November 6th, 2008

Man kan sige meget om de forskellige gratisaviser, men jeg er alligevel faldet over noget, jeg synes om. I nedenstående eksempler kan man se hhv. hvordan de integrerer online med offline (“Mest læst på nettet”), samt at de ikke er bange for at fortælle om, hvad de andre aviser skriver. Dette kunne jeg godt lidt savne på websites (inkl. vores eget) at vi i større grad tør linke til vores konkurrenter. Det er måske noget vi kan tænke lidt over.

Mest læst på nettetAndre aviser skriver

Få dit eget navn 2.0

Wednesday, November 5th, 2008

Web 2.0Jeg faldt for nylig over en jobannonce fra firmaet Jobii. Det slår mig, hvor meget web 2.0 dette navn egentlig er. Det ligner næsten et, der kunne være genereret af en navnegenerator.

Twible, Yambo, Myzzle – mulighederne er mange.

Prøv selv her: Domain & Company Name Ideas Generator

Billede: vsuvarna

Overflødige skilte gør mere skade end gavn

Wednesday, October 29th, 2008

Færdsel på isen forbudt

Har vi også overflødige “skilte” eller anordninger på vores hjemmesider, som forvirrer brugeren mere end de hjælper? F.eks. indtastningsbokse, der egentlig godt kunne undværes.

Forleden var jeg inde på CDON, som i bestillingsforløbet bad mig indtaste CPR-nummer – også selvom jeg ikke skulle betale med faktura. Derudover skulle det indtastes på en anden måde end vi kender i Danmark, hvilket bidrog yderligere til forvirringen. Hvorfor?

Lad os gøre de obligatoriske felter så få som muligt — har vi helt ærligt brug for kundens private telefonnummer?

DVD til skræk og advarsel

Monday, October 13th, 2008

Farve-TVHvorfor er det, at hver gang man sætter en DVD på, så er man fastlåst til at læse en alenlang advarsel om hvad der vil ske, hvis man bruger DVD’en i en klub el.lign.? Jeg kan ikke forestille mig, at særlig mange læser disse advarsler – og måske langt mindre overholder dem. Hvorfor ikke prøve at gøre det kortere: “Denne DVD må ikke misbruges.” Punktum.

Sådan ser det normalt ud:
DVD som det ikke skal gøres

Mens andre har formået at forkorte beskeden:
DVD som det skal gøres

Lad os prøve at tænke lidt over, hvordan vi advarer brugeren – og ja, f.eks. skriver vores fejlmeddelelser.

Hvad tænker vi om kunden?

Monday, August 25th, 2008

Og hvor meget tror vi egentlig kunden ved om vores tankegang?

Når vi skriver fejlmeddelelser, kommer vi nemt til at skrive ud fra os selv og de ting, vi allerede selv ved, frem for at skrive ud fra kunden og hvad kunden ved.

Tag et eksempel – billedet er taget i Jorcks passage i København:

Henstilling af cykler

Okay – jeg må altså ikke stille min cykel her.

Hvorfor?
- Bare fordi. Det er forbudt. (og vi fjerner altså din cykel!)

Men jeg tænker ikke over, at butikken måske har haft en grund til at sætte skiltet op. Hvad nu, hvis de i stedet havde skrevet: “Fordi passagen er meget smal, beder vi om at cykler stilles i cykelstativerne uden for passagen.” Så kunne jeg som kunde have tænkt: “Nå ja, det er da også rigtigt. Jeg vil gerne hjælpe.”

Sådan kunne det gøres – billedet er taget på Frederiksborggade i København:

Henstilling af cykler

Og man tænker: “Nå ja, de har små vinduer. Jeg vil gerne hjælpe.”

Eller den mere humoristiske – fra Hillerødgade i København:

Scooter parking only

Pænt sejt.

Lad os tænke over dét næste gang vi skal lave fejlmeddelelser. Kunden er altså ikke inde i dit hoved. Eller i mit. Heldigvis. :-)